Monthly Archives: August 2010

Byron Burgers – juicy, tasty and responsibly reared…numnumnumnum

Lørdag var Sam på arbejde, så jeg smækkede Ipod’en på og gik ind til Wardour Street for at hente ham. Efter et par fadøl på favoritpubben The Ship (fantastisk rockmusik og autentisk rå stemning) var vi klar til mad. Halv-bimmelim af øl på tom mave kunne jeg høre den rumle “BURGER” så vi smuttede over på den anden side af vejen til Byron burgerkæden. Normalt er jeg ikke til kæder, men Byron holder 100%.

Byrons speciale er, sjovt nok,  toplækre burgere og priserne er lave, mens kvaliteten er i top med hjemmebagte, luftige boller og super friske bøffer fra skotsk kvæg, der får lov at gå frit omkring. Menuen er enkel: et lille udvalg af burgere med forskelligt fyld og så vælger man selv tilbehør i form af skinny fries, håndskårne fritter, løgringe ect. (man kan endda bestille macaroni cheese). Burgere koster ca. 8 pund, fritter 3. Burgerne serveres røde i midten med mindre du bestiller andet, og fik jeg nævnt at de har Brooklyn Lager? Så blir det ikke meget bedre. Læs mere om Byron her.

Her er et par billeder…blandt andet af en halvspist burger. Vi var en anelse besofne, så det varede lidt før jeg huskede at knipse et par stykker med Sams Iphone.

Byron, 97-99 Wardour Street, London (i alt 10 restauranter i London)


Saturday Sam was working, so I put on my Ipod and headed towards Wardour Street to meet him. After a few pints at our favourite pub, The Ship (authentic vibe and great rock music) my stomach was not so subtly rumbling “BURGERS” to me. So we headed for the Byron Burger chain, conveniently situated on the opposite side. Normally I don’t like chains, but this one is seriously good.

Byron of course specialises in burgers and the menu is simple: a few different  burgers that you can order with or without side-orders like skinny fries, onion rings, hand cut fries and even macaroni cheese. The meat is very fresh and comes from “free range” cows, running around in the Scottish highland, the buns are homemade and they alway manage to cook your burger to perfection (red in the middle, thank you very much). Burgers around 8 pounds, fries 3. Oh, and did I mention: they serve Brooklyn Lager!

Here’s a few pictures, including one of a half-eaten burger. We were a bit tipsy so it took a while before I remembered to snap a few with Sam’s Iphone.

Byron, 97-99 Wardour Street, London (around 10 restaurants in London)

Highgate Cemetery on a both rainy and sunny Sunday afternoon

What I wore: Hat, leather and Williamson cape

SECOND-HAND HAT - SECOND-HAND MATTHEW WILLIAMSON CAPE, H&M LEATHER DRESS, VIVIENNE WESTWOOD TROUSERS, DUNE BOOTS W. TASSELS, MULBERRY ROXANNE BAG. Photo: Mette Bassett

Fredagens pub-outfit. Denne flerfarvede uldkappe fra den fantastiske, farveglade designer Matthew Williamson er et af mine bedre genbrugskup. Den hang i Traid genbrugsbutikken på Westbourne Grove (som i øvrigt er en rigtig udmærket butik) og så lidt slatten og meget, meget fnulret ud. Pris 24.95 pund. Den pris kunne jeg ikke stå for, så den kom med hjem, og så brugte jeg ellers et par timer på at hive et lag fnuller af og vupti, så så den pludselig pæn ud igen. Jeg er vild med farvespillet i uldet, som skifter nuance alt efter lyset.

Indenunder ses min højt-elskede skindkjole, som jeg købte tilbage i sommeren 2007 for 900 kr. Den er blød som en barnenumse og perfekt til de dage, hvor man ikke rigtig ved, hvad man skal tage på.


Friday’s pub outfit. This colourful cape from the very talented British designer Matthew Williamson is a closet favourite and was quite a bargain too. I saw it in the Traid Charity Shop on Westbourne Grove (one of the chain’s best shops). It was hanging on the rail looking rather limp and was covered in lint. But a quick look at the price tag (24.95) convinced me that it had to come home with me. I spent two hours grooming it, gently pulling off all the extra wool fluff and voilà: it looked almost like new again.

Underneath I’m wearing my beloved leather dress from H&M. I paid 100 pounds for it back in 2007 and it has been a great investment as it’s soft as a baby’s bottom and I wear it all the time.

Mori & Margaret Atwood – yesterday’s finds from St. John’s Wood


Gik en hurtig tur over til St. John’s Wood i går og scannede gadens tre genbrugsbutikker. Intet af tøjet tiltalte mig, men som altid bugnede hylderne i Oxfam af læseoplevelser. Jeg hapsede en af yndlingsforfatterne Margaret Atwoods bøger, Bodily Harm og håber at den er på højde med to af mine favoritbøger fra hendes hånd: A Handmaid’s Tale og Life Before Man.

Og så den egentlige grund til at jeg var i området: for at hente take-away frokost hos japanske Mori. Indtil videre har de to butikker i hhv. St. John’s Wood og Marylebone, hvorfra man kan forsyne sig med diverse sushibokse, salater, karryretter og supper, som også kan spises i restauranten. Altsammen billigt og sundt (omkring 7-9 pund for en boks). De har også lækker, fedtfattig yoghurtis. Prøv den, hvis du er i området. Læs mere her.


Went for a walk to St. John’s Wood yesterday and quickly browsed the three charity shops on the high street. I didn’t find any exciting clothes but picked up a copy of Margaret Atwood‘s Bodily Harm in Oxfam’s brilliant book store. I can’t wait to read it as she is one of my favourite authors – hope it’s almost as good as two of my favourite Atwood novels: A Handmaid’s Tale and Life Before Man.

But the real reason for my visit to St. John’s Wood was that I was craving Japanese for lunch, so I picked up a sushi box and a salad (with delicious, creamy wafu dressing) from Mori. Currently they have two restaurant/take-aways in London: one in St. John’s Wood and another in Marylebone. Their food is fresh, yummy and pretty cheap (around 7-9 pounds for a sushi box) and apart from sushi they also sell curries, soups and salads and frozen yoghurt. Read more here.

Denim shirt revival – Cowboyskjortens genfødsel

Min lillesøster fandt denimskjorten her på et vindblæst stativ uden for en af de mange tøjbutikker i badebyen Løkken. Den er fra Vero Moda og var nedsat til 50 kroner. Sindssygt behagelig at have på og så ligner den lidt noget fra en genbrugsbutik (altid et succeskriterie hos mig). Jeg havde en næsten magen til i start-90erne, som var mørkere og med små perlemorsknapper, og har tit ærget mig over, at jeg smed den ud.


My little sister spotted this denim shirt on a wind-swept rack outside one of the many clothes shops in the small beach town Løkken. It’s from Danish brand Vero Moda, which specialises in affordable and fashionable clothing, without too many frills. It was heavily discounted so I only paid 6 pounds for it. I like that it looks like something straight out of a charity shop and fondly remember owning an almost identical shirt back in the early 90s.

Northern Sky

Jeg elsker den allestedsnærværende himmel i Vendsyssel, især når den går i ét med det brusende vilde Vesterhav. Det var lige før jeg pakkede badedragten i sidste uge, så jeg kunne hoppe en tur i bølgerne. Men det satte vild vestenvind og kølige temperaturer hurtigt en stopper for, og jeg nøjedes med at beundre på afstand.


I love how the sky seems to be everywhere you look in Vendsyssel. It’s particularly beautiful and expressive when it joins forces with the North Sea. I actually considered packing my bathing suit before leaving London, but quickly changed my mind when I read the weather forecast: very windy with rain. The rough summer weather provided some dramatic cloud formations and wild waves which I enjoyed from at safe distance.

The Little Match Girl – Den Lille Pige med Svovlstikkerne

En af mine H.C. Andersen yndlingsfortællinger er Den Lille Pige med Svovlstikkerne. Jeg husker, hvordan jeg som 5-6 årig fik læst den højt af min elskede farmor, og hvordan jeg som lidt ældre selv læste den med en stor klump i halsen og lidt for livagtige billeder af den lille forfrosne pige på nethinden. Følte nærmest at jeg selv sad sammen med hende i mørket, med sneen dalende omkring os og en hel masse afbrændte tændstikker mellem fingrene.

Jeg fandt en bog med H.C. Andersens eventyr i en genbrugsbutik, da jeg var i Hjørring, og har netop genlæst den lille fortælling, da jeg vil bruge den på det hold, jeg underviser i dansk. Og den holder stadig. Her er den i en online version, på både dansk og engelsk.


One of my favorite H.C. Andersen stories is The Little Match Girl about a poor girl who freezes to death on New Year’s Eve. My beloved grandmother read it aloud for me when I was around 5  years old and I found it so incredibly sad and almost felt like I was sitting in the cold snow myself, trying to sell matches while imagining being inside in the warmth.

When I was in Hjørring I picked up a collection of H.C Andersens fairy tales and stories, including The Little Match Girl and reread it as I’m going to use it in my Danish class. Such a nice little story, and pretty bleak and brutal too. You can read it here in both Danish and English.

Second-hand find: 80s Blue Jeans

Jeans og mig plejer at være en rimelig dårlig kombi, og de sidste mange år har jeg sværget til kjoler. Lidt ærgerligt, for nogle gange har man bare lyst til en praktisk jeansdag, og så tænker jeg varmt nostalgisk tilbage på de gode gamle, ukomplicerede folkeskoledage, hvor jeg levede i Levis 501 bukser og T-shirts.

Af en eller anden grund (læs : baller og lår) sidder de fleste modeller helt forkert på mig i dag, især Topshops, hvor jeg nærmest skal op i en størrelse 50 for at få hevet et par skinny jeans op over knæene. Nej nej, så hellere et par til en 20’er fra genner’en i Hjørring som dem her. De er det, man på godt gammeldags dansk kalder gulerodsfacon (= ekstra plads til problemlår, juhuu) og så er der temmelig meget 80’er Stone Wash over dem. De er vildt store i livet, så jeg snører dem godt og grundigt ind med et bælte.


Back in the (seemingly uncomplicated) 80s a T-shirt and blue jeans (Levis 501 or 510 thank you very much) used to be my daily uniform. So easy, so practical. Fast forward to today and my body has changed and I have a hard time finding jeans that fit. Especially in Topshop where everything seems to be aimed at skinny teenagers and I almost end up with a size 50 before I’m able to pull the jeans up over my knees.

So for the last 10 years I’ve avoided most blue jeans like a cat avoids water. But once in a while I give them a second chance, like this pair. I found them in one of the cheap charity shops in Hjørring and they only cost 2 pounds, so no harm done if I end up not wearing them. The shape is what we in Danish call “carrot-shaped” as they get narrower at the bottom, and this leaves plenty of space for the problematic thighs…yehaaa. And I kinda like the 80s Stone Wash as well.

SECOND-HAND WOOL/SILK SWEATER - SECOND-HAND BELT - SECOND-HAND JEANS - OFFICE WEDGES. Photo: Mette Bassett

H&M CROP TOP - YOHJI YAMAMOTO LEATHER BRACELET - SECOND-HAND ESCADA BELT - SECOND-HAND JEANS - DUNE BOOTS. Photo: Mette Bassett

Second-hand find: Leather trousers

Min store kærlighed til læder og skind, farven sort og rock ‘n’ roll stemning bliver ikke mindre med alderen. Derfor slog jeg til, da jeg så fandt dem her til 25 pund i Octavia Foundation genbrugsbutikken i St. John’s Wood. De er måske lidt firseragtige i designet, og gør ikke sindssygt meget for min bagdel. Men fik jeg sagt at det er læder, så de er tilgivet…


My great love of all things leather, black and rock ‘n’ roll doesn’t diminish with age so I went for it when I found these trousers in the Octavia Foundation charity shop in St. John’s Wood. Price 25 pounds. Maybe they look a bit too much like something straight out of the 80s but I don’t mind. It’s leather so they’re forgiven.

H&M CROP TOP, YOHJI YAMAMOTO LEATHER BRACELET, SECOND-HAND LEATHER TROUSERS, DUNE BOOTS. Photo: Mette Bassett

Second-hand find: Square silver ring

Photo: Mette Bassett

Sølvring fra genbrugsbutik i Hjørring. Pris 90 kr. Jeg er ret vild med den firkantede facon og vil bruge den alene eller med en anden kantet ring.


Silver ring from charity shop in Hjørring. Price 10 pounds. I like the square shape and will wear it alone or with another angular shaped ring.

Photo: Mette Bassett

Photo: Mette Bassett