Monthly Archives: December 2009

Epping Forest & Ramen Seto

Forleden havde jeg fået den fikse ide at vi skulle gå en idyllisk tur i den kæmpemæssige  Epping Forest, der ligger øst

Foto: Mette Bassett

for London. Det var også både fint og idyllisk med ræve, hoppende harer og masser af egern…men også ekstremt mudret, hvilket mine læderstøvler vil bære præg af resten af deres liv.

Vi endte med at gå i ring og solen var ved at forsvinde, så vi besluttede os for at vende næsen hjemad inden skovidyl blev forvandlet til Blair Witch horror (den kedelige udgave, hvor man fryser langsomt ihjel).  Så vi nåede kun at se en brøkdel af skoven, som ellers er hjemsted for både hjorte og andre sjove dyr. Jeg tror vi tager tilbage til sommer i stedet. Du kan læse meget mere om skoven og printe kort her.

Foto: Mette Bassett

Bedst af det hele var, at efter alt den friske luft havde vi fortjent god mad af den dampende varme slags, så kursen gik mod et af vores favoritspisesteder i Soho, Ramen Seto. Ramen Seto ligger i Kingly Street (lige bag ved Liberty’s) og serverer japansk mad i form af små sprøde gyoza (halvmåne-formede forårsruller), sushi og sashimi.

De har også, som navnet antyder, specialiseret sig i Ramen-baserede retter. Ramen (udtales lamen) er nudler, som enten puttes i den varme suppe eller spises som tilbehør til grøntsags- og kødretter. Jeg fik Gomoku Ramen (se billedet – en smagspakket suppe med kylling og grøntsager.  Enkelt og nærende vintermåltid til omkring 7 pund…yum yum.

Louis Feraud vinterjakke / Louis Feraud winter jacket

Foto: Mette Bassett

Jeg har længe manglet en sort vinterfrakke. Indtil jeg faldt over denne Louis Feraud jakke i ren ny uld i min yndlings-genbrugsbutik i Chiswick. 20 pund kostede den, og det var prisen der overbeviste mig, da jeg i forvejen har alt for mange jakker, og den er ikke 100 % sort, som ellers var planen.

Foto: Mette Bassett

Eneste minus er at den ikke kan knappes, men til gengæld falder de to ternede forstykker så fint ned foran på jakken. Og så må jeg leve med, at jeg bliver nødt til at holde krampagtigt sammen på dem for at holde de værste minusgrader ude.

English summary: I’ve been looking for a black winter jacket for ages and recently I found this Louis Feraud wool jacket in one of my favourite thrift stores in Chiswick. It only cost 20 pounds, so I decided to buy although it isn’t 100 % black.

I like the way the two front pieces are draped in the front and the only drawback is that it doesn’t have any buttons so I have to clutch it to keep it closed in this windy, cold winter weather.

Favourite blog: Dallas Clayton

Jeg er blevet sendt  til tælling med en ordentlig omgang post-julefrokost-vintersjapforkølelse, så min blog er ikke blevet det festfyrværkeri af nye indslag, jeg  havde planlagt. Men, men, men….det skal ikke forhindre mig i at dele en af mine yndlingsblogs med jer: www.dallasclayton.com. Dallas Clayton er tegner/illustrator og fortæller og generelt rørende kreativ, og alt han laver har en dybere mening bag.

Han står bag verdens fineste børnebog, sådan en som giver én en voldsom lyst til at få nogle børn, bare så man kan købe den og læse højt. Den hedder “An Awesome Book” og kan købes her . Ja, jeg ved godt den ikke er på dansk, men så meget er der heller ikke at oversætte, mens man læser.

Og hvem kan andet end elske en person som på sit website bl.a. skriver følgende om sig selv:

I try to make things that are beautiful.
Sometimes these things are written down.
Sometimes they are drawn.
Sometimes they are wrapped and plastic and sold in important stores
for more money than they cost to manufacture.
I love making most things.
I am most interested in making people happy.

Hans site består af små tegninger med tilhørende tekst, tit, eller faktisk ret ofte, temmelig kyniske, men altid berigende, så skynd dig at abonnere på hans RSS, så din blog-indbakke også kan blive fodret med Clayton-guldkorn i små bidder.

Her er en smagsprøve:

SANE

There are crazy people out there
who talk to cats
and see ghosts in their food.

They’re all over the place-
driving the bus,
making a bagel,
locked up somewhere you don’t have to look at.

There are crazy people out there
and many having a better time than you.

(text & image from www.dallasclayton.com)

English summary: I just wanted to share this guy with you as he writes/draws one of my favourite blogs. His name is Dallas Clayton and he’s and artist, illustrator, writer and all in all very creative.  And what’s not to like about a guy that writes something like this about himself:

I try to make things that are beautiful.
Sometimes these things are written down.
Sometimes they are drawn.
Sometimes they are wrapped and plastic and sold in important stores
for more money than they cost to manufacture.
I love making most things.
I am most interested in making people happy.

A part from almost daily drawings on his blog he’s written/drawn an amazing children’s book, simply called “An Awesome Book”. You can read more about it and order it via his  website: www.dallasclayton.com


VeraMeat smykker / VeraMeat jewellery

Foto: Verameat.com

For et stykke tid siden købte jeg en guldring af New Yorker guldsmeden/multikunstneren Vera Balyura, der står bag mærket VeraMeat.  Efter mange og lange overvejelser og diverse forsøg på at måle omkredsen af min finger, bestilte jeg et enkelt, nærmest naivt guldhjerte. Den ser så fin ud på min midterste finger.

Men mere vil have mere, og nu ser jeg, at Vera har lavet denne lille ring med  søheste.  De små søskabninger er dybt fascinerende. Vidste du for eksempel, at det er den mandlige søhest, der tager sig af graviditeten? Og at han- og hunhesten hver morgen hilser pænt på hinanden. Så bliver det vist ikke mere romantisk i dyreverdenen.

Photo: Verameat.com

Priserne er mere end overkommelige, især hvis man vælger at få dem i sølv (søhest 58 dollars, ugle 100 dollars). Jeg er også vild med ringen med uglemotiv.

Bag brandet Verameat gemmer sig som sagt ukrainskfødte Vera Balyura. Den tidligere model henter sin finurlige smykkeinspiration i alt fra sin bedstefars træværksted til musik, fabler og søeventyr.

Læs meget mere på www.verameat.com

English summary: I recently bought this gold ring with a heart motive from the NY-based artist Vera Balyura, who is the woman behind the brand VeraMeat. I really like it’s fragile look and the simplicity of it and it looks so nice when I wear it alone on my middle finger.

But now it needs company and luckily Vera has just designed this lovely ring with seahorses. I think that seahorses are the most endearing creatures and would love to look at them every day. (Did you know that it’s the male seahorse that takes care of the whole pregnancy part? And every morning the male and female seahorse greet each other? )

Vera’s prices are very reasonable, 58 us dollars for the Seahorse ring in the silver version, and she also makes necklaces, t-shits etc.

You can read much more about the former model/multi artist/jewellry maker and buy her designs here: www.verameat.com

Electric Cinema

I går var vi i biffen for at se Paranormal Activity. Et must når man som jeg er gyserfanatiker. Filmen var so so. Til gengæld var biografen fantastisk. Electric Cinema hedder den, og den ligger på den i weekenden så turistbefængte, men på vinteraftener stille og atmosfæriske Portobello Road i Notting Hill.

Her er ingen hårde plastiksæder, i stedet er der til hver gæst en blød læderlænestol med fodskammel (og allerbagerst et par delesofaer til romantikerne) og man kan købe hele flasker vin og snacks til filmen. Inden filmen spiste vi på naborestauranten af samme navn, Electric Brasserie. Både bif og brasserie (og den private klub der ligger ovenpå) er ejet af folkene bag ekslusive Soho House.

Mandag er billigdag, og vi kommer helt sikkert tilbage. De har endda noget der hedder en “Scream”-visning. Troede først at de var noget med nogle gyserfilm, men det er babybio, komplet med skrigende bebser.

English summary: Yesterday we went to see Paranormal Activity. I had been looking so forward to it as I looove horror movies. The movie was a bit disappointing but not the cinema. We went to Electric Cinema at Portobello Road. Here you can enjoy the movie in soft leather armchairs (with footstools) while eating snacks such as humus and flatbread and even a bottle of red wine. Before going to the cinema we had dinner next door at the Electric Brasserie, run by the people behind the famous private club, Soho House.

Monday is the cheap night and we’ll definitely be back! They also have a day with something called “Scream Screenings” where mums can bring their (screaming) babies.